Livsstilssamtale inklusiv professionel kropsanalyse

Din livsstil har stor indflydelse på din livslængde og livskvalitet. Livsstilssygdomme koster det danske samfund mellem 80 og 100 milliarder om året. Det er penge, der går til lægehjælp, hospitalsindlæggelser, operationer, medicin, genoptræning, hjælpemidler, plejehjem, sygedagpenge, førtidspension, tidlig død og tab af produktion ved sygemeldinger. Det er nok ikke det første, du tænker på, når du tænder en cigaret, lukker en flaske rødvin op, spiser en plade Marabou eller dropper løbeturen? Men måske burde du tænke noget mere over din livsstil? Det kan aldrig skade at få foretaget et serviceeftersyn af dig selv. Måske skal der ikke så meget til, før du føler dig meget bedre tilpas, oplever en bedre livskvalitet og måske lever længere som sund og rask? Det vi vi gerne hjælpe dig med, og det starter med en livsstilssamtale.

Forløbet
En livsstilssamtale varer ca. 90 minutter og begynder med en kropsanalyse, hvor du bliver testet med vores professionelle analyseudstyr. Det er helt smertefrit, idet du blot skal stå op på en plade, der ved hjælp af den nyeste teknologi på 20 sekunder måler og vejer dig. Det resulterer i en udskrift, hvor du kan se din vægt, BMI, basal stofskifte (dit kalorieforbrug i hvile), fedtprocent, fedtmasse, visceral fedt (fedt omkring de indre organer), muskelmasse, vand i % og kilo, knoglemasse og din metabolske alder. Her ud over måler vi dit blodtryk, din puls og din iltoptagelse. Det er ikke afgørende, om du er overvægtig, idet du sagtens kan have for meget fedt omkring dine indre organer alligevel, og være det der kaldes “tynd/fed”.

Med udgangspunkt i dine resultater i kropsanalysen, tager vi en samtale om din generelle livsstil. Her kommer vi rundt om alle aspekterne i dit liv. Din psyke, din fysik, dine relationer og øvrige forhold i dit liv. Vi kommer ind på emner som kost, motion, medicin, job, stress, parforhold, børn og meget andet. Der er ikke tale om egentlig terapi, men det kan samtalen måske vise, at du kan have brug for, og vi kan aftale et udvidet forløb med f.eks. rygestop, vægtterapi, behandling af afhængigheder (alkohol, sukker, tobak, spil, m.m.), stress og andre mentale ubalancer i dit liv.

Samlet giver det dig et nu og her billede af din livsstil, konsekvenserne og hvad du kan gøre for at ændre den. Du får vejledning og rådgivning med hensyn til kost, motion, stress og meget andet.

Hvor meget vil du investere i et sundere liv?

Din investering i en livsstilssamtale inklusive professionel kropsanalyse er kr. 995,-. Ønsker du f.eks. at udvide med vægttabsterapi og Hypnotisk Gastrisk Reduktion regnes livsstilssamtalen for første session af de 3 sessioner. Ønsker du at fortsætte med terapien af anden årsag, koster de efterfølgende sessioner kr. 995,- pr. gang.

Læs om klienters oplevelser med Hypnotisk Gastrisk Reduktion her…

Ring helt uforpligtende til os og hør nærmere på 22 23 99 01 eller 22 23 99 00 eller send en e-mail med dine kontaktdata til info@koldinghypnoseklinik.dk og vi vil kontakte dig hurtigst muligt.

Loading...