fbpx

Kom din angst til livs

Angst og fobier

Generaliseret angst er en af de hyppigste angstformer vi kender til. De fleste af os har haft denne form for angst inde på livet. Enten har vi selv, eller en af vore nære relationer haft denne følelse. Generalisteret angst kan ofte være meget diffus og symptomerne kan ofte forveksles med mange andre tilstande. Du kender det sikker rigtig godt som ”bekymringer”, ”tankemylder”, ”uro i kroppen”, ”søvnbesvær”, ”hjertebanken”, ”svimmelhed”, ”trykken i brystet”, ”uro i maven”, ”sveden i ansigtet eller håndfladerne”, ”rastløshed”, ”Irritabilitet”, ”træthed” og ”muskelspændinger”. Det er tilstande, vi alle kan komme i forbindelse med i perioder i vores liv, og det er helt normalt og skal ikke sygeliggøres. Har du generaliseret angst, varer symptomer længe, ofte flere måneder, og de er måske på vej til at blive kroniske.

Socialfobi er en hyppig angstform, og det anslås, at 7% lider af socialfobi (tal fra WHO). Socialfobi deles op i ”specifik socialfobi” og ”generaliseret socialfobi”. Ved den specifikke socialfobi, er det kun enkeltstående situationer, der udløser angsten, mens det ved den generaliserende type, vil mange sociale sammenhænge udløse angsten.

Hvis du lider af socialfobi, kender du til helt dagligdags situationer, hvor du f.eks. skal lave en præsentation på et møde, holde en tale til en rund fødselsdag, skal til eksamen eller køreprøve. Du frygter allerede at dit håndtryk er klamt og svedigt, du får røde pletter på siden af halsen, eller rødmer i hele hovedet, du ryster på hænderne, eller skal på toilettet flere gange på kort tid. Dette er nogle af symptomerne på socialfobi, og desværre for mange årsag til en dårlig livskvalitet. Ofte er ”angsten for angsten” det værste, og du forsøger at skabe sikkerhed for dig selv ved at takke nej til invitationer, gå i ét med tapetet, holde dig bagerst i forsamlinger, og så tæt på udgangen som muligt. Der ses ofte selvmedicinering i form af alkohol, hash eller det der er stærkere, hvilket yderligere forværre livskvaliteten.

Panikangst optræder, som det ligger i ordet, pludseligt og kan være meget voldsom. Angsten kan komme ud af den blå luft, og syntes helt ude af proportioner. Du føler måske, at du ikke kan få luft, er ved at besvime og har dødsangst. Hos andre kan længere tids stress eller gentraumatisering udløse et anfald. Dette ses f.eks. ved PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder), hvor f.eks. lyden af knust glas, eller et brag, kan få dig til at gå i panik. Du oplever øjeblikkelig hjertebanken, vejrtrækningsbesvær, trykken for brystet, svimmelhed og andre kropslige symptomer, der alle opleves stærkt ubehageligt og som i en kædereaktion.

Agorafobi har du, når du bliver bange for at bevæge dig alene uden for dit hjem. Det kan komme pludseligt i køen i supermarkedet, i bilen på motorvejen og i større forsamlinger. Du får katestrofetanker om at ”falde om” og ligge hjælpeløs på gaden, går i panik (som ved panikangst), får sygdomsangst (hypokondri), eller isolerer dig helt fra omverdenen i dit hjem. Du tør kun gå ud, såfremt du er med en ledsager. Ofte ses depression og misbrug i forbindelse med agorafobi.

Sygdomsangst/helbredsangst er tilstande, hvor du er bange for at fejle en alvorlig, dødbringende eller invaliderende sygdom. Der er flere kvinder end mænd, der lider af sygdommen, hvor der er stor fokus på signaler fra kroppen. Signalerne tolker du som værende alvorlige og du kan ofte sætte dem i forbindelse med en alvorlig sygdom, som du måske lige har læst om, eller set i en tv-udsendelse, eller har tæt inde på livet via familie eller venner. Du besøger din læge, og han beroliger dig, hvilket holder i et kort stykke tid, inden du igen tolker på symptomer fra kroppen. Det er skruen uden ende, og for mange er det invaliderende. Du henvises til speciallæger, og du gennemgår en masse undersøgelser, uden der kan stilles en diagnose. Selv om det lyder mærkeligt, findes der et overtal af mennesker med sygdomsangst i sundhedssektoren. Sygdomsangst er en kendt følgesygdom til panikangst, da ca. 25% udvikler denne tilstand.

Enkeltfobi er nok den mest udbredte i forbindelse med angst, idet ca. 10% af befolkningen lider af én eller anden form for enkeltfobi. Udløseren for denne angsttilstand er altid enkeltstående genstande, fugle, edderkopper, mus, rotter, højder, flyveture, elevatorer, mørke, lukkede rum, frygt for smitte, offentlige toiletter, specielle spiser, tandlægebesøg, blod og nåle. Fobien kan være så stærk, at f.eks. en person med nålefobi, vil have store problemer med at opsøge hjælp på et hospital. Tilstanden har for det meste relationer til din barndom, hvor fobien er grundlagt og den er herefter uforanderlig op igennem voksenlivet. Ubehandlet kan den medføre dårlig livskvalitet og afsavn.

Hvordan kan du få hjælp?

Det er velkendt blandt mange, at hypnose er en effektiv metode til at behandle angsttilstande. De mest kendte eksempler er behandling af enkeltfobier som f.eks. angst for edderkopper. Rigtig mange tror, at terapeuter møder mange med denne enkeltfobi, men det er en skrøne. Jeg har til dato kun behandlet en håndfuld, om end med rigtig gode resultater. Det mest effektive middel mod alle angstformerne er oplysning om sygdommen, dens årsag og behandlingsmuligheder (psykoedukation) kombineret med kognitiv psykoterapi udført under hypnose. Da alle tilfælde er individuelle, vil det enkelte terapiforløb blive nøje planlagt og udført med udgangspunkt i din livshistorie, oplevede symptomer og ønsker om forandring. Jeg har erfaring med brug af mange effektive psyko- og hypnoterapeutiske værktøjer, så behandlingen kan blive så målrettet som muligt.

Det praktiske
Selv om terapien for det meste er effektiv, er der ikke tale om, at du bare skal ”fikses”. Det er kraftigt overdrevet, når der opstår den opfattelse, at et terapiforløb, hvor der anvendes hypnose, kan afsluttes efter ganske få sessioner. Du skal derfor være indstillet på, at det er et individuelt forløb, og at antallet af sessioner er lige så individuelt. Jeg vil hellere anbefale dig at bruge dine penge på noget andet, såfremt du forventer at være færdigbehandlet efter et par sessioner. Det er forløbet og hvordan du reagerer på terapien, der bestemmer, om du skal komme igen. Er der ingen påviselig positiv udvikling i terapien, skal du selvfølgelig ikke fortsætte. Det er din garanti for en seriøs behandling. Jeg vil anbefale, at du bestiller minimum 3 sessioner for at være sikker på, at få tider i min kalender til et optimalt forløb. Ved din 3. session beslutter vi sammen det videre forløb. Du kan altid aflyse dine sessioner uden beregning, såfremt du ikke ønsker at fortsætte behandlingen. Én session varer ca. 1,5 timer.

Tidsbestilling
Det er vigtigt for et optimalt forløb, at du booker sessionerne med det rigtige interval. Tiden mellem hver session er 8 – 10 dage.

Vi finder tider, der passer dig, når du ringer til Vivi på 22 23 99 01 eller Peter på 22 23 99 00.

Du kan læse meget mere her

Vi glæder os til at hjælpe dig smiley

Du kan også læse meget mere på www.angstforeningen.dk