Skip to content

Er du stresset

Ordet stress skurer i de flestes øre. Det lyder negativt og skaber et billede af et menneske, der har for travlt og ikke kan nå alle sine mål og/eller opgaver. Men sådan er det ikke tiltænkt fra naturens hånd. Her er stress, eller alarmberedskab som det egentlig bør hedde, en tilstand der kan redde dit liv. Lad mig give dig et eksempel: Du er på vej hjem en mørk aften, og beslutter dig for at skyde genvej igennem parken. Du går på stien og hører pludselig en lyd bag dig. Øjeblikkeligt reagerer dit autonome nervesystem og iværksætter en kædereaktion af aktiviteter i din hjerne og i din krop. Fra binyrerne udskilles hormonerne kortisol, der gør kroppen i stand til at yde maksimalt og stimulerer dit immunforsvar, og adrenalin der øjeblikkeligt får dit hjerte til at pumpe kraftigere. Blodet forlader din hud for at sikrer optimal blodforsyning til dine muskler som f.eks. hjertet og dine ben og armmuskler. Dine pupiller udvider sig, så du bedre kan se i mørket, og din hørelse skærpes, når de små muskler bag tyggemusklen får dine trommehinder til at spænde op. Du er nu klar til kamp eller flugt. I dette tænkte eksempel vender du dig om, og ser en ældre dame med sin hund på en luftetur, og dit autonome nervesystem får dig kort tid efter til atter at slappe af. Stress/kamphormonerne kortisol og adrenalin bliver hurtigt brændt af i din lever, og niveauet i dit blod er igen normalt. Dit hjerte pumper igen roligere og blodet vender tilbage til din hud. Du har været udsat for et øjebliks stress, og det tager du ikke skade af. Det er sådan vi alle er skabt til at reagere på en mulig fare. Problemet opstår først, når stresstilstanden bliver kronisk.

Og hvordan bliver den så det?

Den del af hjernen, der populært kaldes krybdyrhjernen, styrer dit autonome nervesystem. Det autonome nervesystem har flere opgaver foruden at sikre din overlevelse som beskrevet i ovenstående eksempel. Det sørger for alle de funktioner, du har i din krop, fungerer helt uden, du behøver at tænke på det: Din puls, din kropstemperatur, at du trækker vejret, blinker med øjnene, dine organer, dine reflekser og dit immunforsvar. Når du føler dig afslappet og ubekymret, mærker du det i din krop som en form for velvære. Begynder du imidlertid at tænke negative tanker eller bliver du bekymret, reagerer krybdyrhjernen som om, at dit liv er i fare, og det får binyrerne til at udskille stresshormonerne kortisol og adrenalin. Det er f.eks. det der sker, når du skal til eksamen, til køreprøve, eller holde en tale. For mange er dette frygtindgydende. Krybdyrhjernen er meget visuel, og kan ikke skelne mellem fakta og fiktion. Det er derfor, at du kan opleve et natligt mareridt så virkeligt, at du vågner med bankende hjerte og gennemblødt af sved. Befinder du dig til stadighed under pres på dit arbejde, i dit privatliv eller har andre spekulationer, så ændrer dit tankemønster sig til det negative, og du er i risiko for at udvikle kronisk stress. Altså at din krybdyrhjerne konstant er i alarmberedskab. Det slider på kroppens organer, og du kan risikere at få kredsløbsproblemer som forhøjet blodtryk, åreforkalkning og andre hjerte/karlidelser.

Kronisk stress er en form for konstant traumatisering, og kan give en hel række følgesymptomer som angst, hjertebanken, flimmer for øjnene, uro, søvnbesvær, tankemylder, hukommelsessvigt, uvirkelighedsfornemmelse, kropslige låsninger, svimmelhed, sløvede sanser, ekstrem ydrestyring, ej mærke sig selv, ikke kunne sige fra, evige tagen sig sammen, tab af livsmod, bliver fartblind, søvnløshed, rastløshed, anspændthed, tinnitus, kroniske smerter, depression, kronisk træthed, udmattelse, ændring i appetit, indesluttethed, kort lunte, m.m.

Hvordan kan du få hjælp?

Paragraf ét i førstehjælpshåndbogen lyder: Stands ulykken! I forbindelse med stress tolkes dette ofte som en sygemelding, men sådan behøver det ikke at være. Alle ildebrande kan slukkes med en kop vand, og det gælder også stress. Jo tidligere, der gribes ind, desto større chance for at undgå stress. Har du fået stress i alvorlig grad, kan der være god mening i at sygemelde dig, indtil du har fået behandlet din stress og ændret på de forhold, der har udløst stressen. I bund og grund er stress ”kun” et symptom eller en paraply for alle de symptomer, der medfører tilstanden stress. Stress er ikke i sig selv en officiel diagnose, men en ”overskrift” for alle de underliggende symptomer. Derfor vil vi heller ikke udelukkende behandle dine symptomer, men i stedet primært gå efter årsagerne. I langt de fleste tilfælde ved du selv, hvor skoen trykker, og hvilke forandringer, du bør foretage i dit liv, så du kan leve det uden stress. Desværre er det ikke altid lige til højrebenet at lave om på dine livsbetingelser, som f.eks. job, ægteskab, børn, familie og sociale netværk. Men der er heldigvis andre muligheder. Ønsker du, at vi skal hjælpe dig med at komme af med din stress, så vil vi tilbyde dig et forløb, hvor du bliver trænet i at bruge nogle værktøjer som f.eks. selvhypnose, meditation og mindfulness, der beroliger din krybdyrhjerne. Du lærer at håndtere symptomerne øjeblikkeligt til daglig, så de ikke kapre dig. Du vil hurtigt mærke en positiv forskel, og opleve mere fysisk energi, du sover bedre og du bliver mentalt stærkere. Herefter er du klar til at begynde at arbejde med selve årsagerne til din stress. Den indledende og symptombehandlende proces er meget generisk (ensartet) for alle vores klienter, men når vi skal til at arbejde med årsagerne, så er det meget individuelt. Der er mange forskellige behandlingsmuligheder med brug af coaching, hypnose og psykoterapi, og vi planlægger et behandlingsforløb, der helt er tilpasset dine behov og ønsker, så du så hurtigt som muligt kan blive din stress kvit. Efterfølgende er du klædt rigtig godt på til at ”slukke næste ildebrand med en kop vand”.

Det praktiske

Helt afhængig af din situation som f.eks. hvor længe du har haft stress, dine symptomer og dine muligheder for at skabe forandringer i dit liv, skal du regne med et længere behandlingsforløb. Det vil sige, at du ikke skal regne med, at du er ”fikset” på en enkelt eller to sessioner. En tommelfingerregel siger, at det tager lige så lang tid at komme af med din stress, som det tog at få den. Jeg er ikke helt enig, idet en målrettet og effektiv terapi, hvor du samarbejder ved f.eks. at anvende de værktøjer, du bliver trænet i, ofte forkorter behandlingstiden meget. Men jo før du kommer i behandling, jo før kan du komme tilbage i fuld vigør igen. Jeg vil derfor anbefale, at du bestiller minimum 3 sessioner med det samme, så du er sikker på at få plads i vores kalender og dermed et optimalt terapiforløb. Ved din 3. session beslutter vi sammen det videre forløb. Du kan altid aflyse dine sessioner uden beregning, såfremt du ikke føler, at du gøre fremskridt, eller er blevet forhindret i at fortsætte. Én session varer første gang ca. 2 timer og de øvrige gange ca. 1,5 timer.

Det er vigtigt for et optimalt forløb, at du booker sessionerne med det rigtige interval. Tiden mellem hver session er 8 – 10 dage.

Vi finder tider, der passer dig, når du ringer til Vivi på 22 23 99 01 eller Peter på 22 23 99 00.

Læs om vores behandling i forbindelse med stress

Vi glæder os til at hjælpe dig

 

Skal vi mødes?

Du kan booke din første session direkte i en af vores kalendre

Back To Top