fbpx

Søvnløshed

”Du kigger på uret på dit natbord. Det er over midnat, og du er ikke faldet i søvn endnu, selv om du følte dig træt, da du gik i seng et par timer tidligere. Du står op og går ud i køkkenet, drikker et glas mælk og ligger dig igen under dynen. Du føler dig træt i din krop, men vågen i din hjerne. Du kan stadig ikke falde i søvn, og ligger og vender og drejer dig, inden det endelig lykkes et godt stykke hen på natten. Næste morgen er du træt og uoplagt, og føler ikke, du har lukket et øje”.

”Klokken er 3 om morgenen. Du er vågnet for at gå på toilettet. Tilbage i sengen lukker du øjnene og venter på, at søvnen skal indfinde sig. Men intet sker. En time efter er du stadig vågen. Du føler, at desto mere du forsøger at falde i søvn, desto mere vågen bliver du. Du kigger gentagne gange på uret og bliver mere og mere frustreret over din søvnløshed. Først hen på morgenen lykkes det dig at få lidt søvn, og du er træt og uoplagt, når vækkeuret ringer”.

Ovenstående eksempler kan rigtig mange nikke genkendende til, for søvnløshed og søvnproblemer rammer flere end 50 % af os og for 6 % bliver de kroniske (kilde: Sundhed.dk).

Symptomerne på søvnløshed kender alle, og det er ikke kun den ramte, der mærker følgerne. Også familien, kollegerne og vennerne mærker det. Alle kender udtrykkene ”hvem har tisset på din sukkermad” og ”har du fået det forkerte ben ud af sengen i dag”. De dækker over, at den søvnløse ikke altid er lige nem at være sammen med. Så er du træt, morgensur og har kort lunte, så kan det være en god anledning til at vurdere, om din søvnkvalitet er god nok.

Du kan nemt teste, om du har søvnmangel ved ganske enkelt at ligge dig i din seng en eftermiddag, og holde en spiseske imellem fingrene ud over sengekanten. På gulvet har du stillet en bakke eller tallerken af metal. Nu starter du stopuret på din mobiltelefon, lukker øjnene og ligger dig til at sove. I det øjeblik du falder i søvn, slipper du automatisk skeen og vågner ved lyden, når den rammer metalbakken. Du kigger på stopuret og noterer, hvor længe der gik, før du faldt i søvn. Er der kun tale om nogle få minutter, så sover du højst sandsynligt for lidt. Tager det dig mere end 10 minutter at falde i søvn, er din søvnmængde sikkert ok.

Søvnmangel kan have mange forskellige årsager. Det gælder om at have en god søvnhygiejne, hvilket omfatter et mørkt og køligt soveværelse. Foruden søvn er eneste anden aktivitet i soveværelset sex eller læse i en bog, og der må ikke være lys fra elektronisk udstyr. Drik ikke kaffe eller koffeinholdige læskedrikke senere end 2 timer før sengetid. Gå i seng på samme tid hver nat, og stå op samme tid hver morgen. Lider du stadig af søvnbesvær, så kan det være, at det ikke er af fysiske årsager. Måske skyldes søvnløsheden bekymringer, tankemylder eller andre mentale udfordringer, men det er der råd for.

Behandlingen

Hos Kolding Hypnoseklinik behandler vi rigtig mange mennesker, der lider af søvnløshed, søvnbesvær og andre søvnrelaterede tilstande. Behandlingen tager udgangspunkt i din situation og tilrettelægges, så du hurtigst muligt får et normalt søvnmønster igen. Hypnoterapien er et godt redskab til at skabe de positive forandringer der skal til, så du igen kan føle dig frisk og veludhvilet om morgenen. Antal sessioner er afhængig af årsagerne til dit søvnbesvær, men de fleste mærker allerede forbedringer efter nogle få behandlinger.