fbpx

Sivebæk Metoden – Hypnotisk Gastrisk Reduktion – varigt vægttab til dig

Forestil dig, at du har følelsen af, at din mavesæk er formindsket til under kvart størrelse, din appetit er meget mindre og dit vægttab er meget større. Du kan sige farvel til de evigt tilbagevendende slankekure og diæter og goddag til en livsstilsændring, der giver dig glæde, overskud og en positiv tilgang til livet.

Uanset om du skal smide nogle få kilo, eller har et BMI, der er sundhedsskadeligt, er Sivebæk Metoden – Hypnotisk Gastrisk Reduktion en effektiv metode. Vi har behandlet flere hundrede igennem de senere år, og din garanti for en effektiv og professionel behandling er de mange nye klienter, der kommer på anbefaling af gamle klienter.

 

Tænk dig slank, glad og god nok
At få hjælp til et vægttab ved brug af hypnoterapi er en velkendt behandlingsform, der har været udført af hypnoterapeuter i mange år. Og med gode resultater til følge. Nu er det blevet endnu mere effektivt at tabe de overflødige kilo via en påvirkning af din underbevidsthed.

Med Sivebæk Metoden – Hypnotisk Gastrisk Reduktion skabes der under hypnose en overbevisning i din underbevidsthed om, at din mavesæk er blevet meget mindre, og dermed er du ikke længere i stand til at indtage større mængder føde på én gang. Du føler dig hurtigt mæt og indtager dermed færre kalorier end du forbrænder, hvilket altid har været den rigtige formel på varigt vægttab.

Du får større lyst til at spise sundt og overvejer mere hvad du putter i munden. Når der er begrænset plads i din mavesæk, så vil du have mere fokus på at spise det rigtige og ikke fylde maven op med tomme kalorier, fedt og fastfood. Du får dermed alle de nødvendige vitaminer og mineraler, og du slipper for at købe dyrt kosttilskud.
Når du har nået din idealvægt, vil du fortsætte med at leve sundt og spise rigtigt. Da du samtidig har skabt positive forandringer i din underbevidsthed og dermed fjernet årsagen til din overspisning, vil du fremover have skabt dig fantastisk gode muligheder for at kunne leve et liv som normalvægtig.

Sivebæk Metoden – Hypnostisk Gastrisk Reduktion indgår som en del af et terapiforløb, hvor du får behandlet årsagen til din spise/drikkeadfærd. Har du et BMI på mere end 30, har du potentielt en risiko for følgesygdomme, og kan få stor gavn af at tabe dig.

Der er ikke noget hokus pokus med at gøre mavesækken mindre uden kirurgi. Fra naturens side er mavesækken konstrueret således, at den vil udvide sig, såfremt du spiser meget, og trække sig sammen, såfremt du spiser lidt. Det er derfor, at en kirurgisk reduktion af mavesækken ikke er nogen garanti for, at du i fremtiden ikke kan spise så meget. Du kan ganske enkelt spise din mavesæk større igen. Og så er du jo lige vidt.

Der er ingen grænser for, hvor meget du kan/vil tabe dig med Sivebæk Metoden – Hypnotisk Gastrisk Reduktion. Det er helt op til dig selv, hvor højt dit ambitionsniveau ligger.

Forløbet
Vi begynder med en kropsanalyse, hvor du bliver testet med vores professionelle analyseudstyr. Det er helt smertefrit, idet du blot skal stå op på en plade, der ved hjælp af den nyeste teknologi på 20 sekunder måler og vejer dig. Det resulterer i en udskrift, hvor du kan se din vægt, BMI, basal stofskifte (dit kalorieforbrug i hvile), fedtprocent, fedtmasse, visceral fedt (fedt omkring de indre organer), muskelmasse, vand i % og kilo, knoglemasse og din metaboliske alder. Det er ikke afgørende, om du er overvægtig, idet du sagtens kan have for meget fedt omkring dine indre organer alligevel, og være det der kaldes “tynd/fed”.

Hvis du har svært ved at holde dig fra sukkerholdige fødevarer, spiser for meget mad til måltiderne, spiser for mange usunde mellemmåltider eller føler dig sulten i hovedet selv om du er mæt i maven, så spiser du højst sandsynligt med følelserne. Det er vigtigt, for at du kan få succes med dit vægttab, at du også får fjernet eller neutraliseret årsagen til at du spiser med følelserne. Derfor er der fra første session fokus på, om du spiser med følelserne – trøster, belønner eller hygger dig selv. Årsagen afdækkes og behandles og du er samtidig klar til at arbejde med Sivebæk Metoden – Hypnotisk Gastriske Reduktion.

Forløbet strækker sig over 3 sessioner, der er fordelt over 28 – 30 dage. Sessionerne er med ca. 14 dages mellemrum. Årsagen til forløbets længde er, at hjernen bruger tid på at skabe forandringer i vaner og mønstre, og det er vores erfaring efter flere hundrede klientforløb, at denne fordeling af sessionerne giver dig de bedste betingelser for succes.

Du får:
– Kropsanalyse med professionelt udstyr
– Sivebæk Metoden – Hypnotisk Gastrisk Reduktion – den originale
– Behandling af f.eks. sukkerafhængighed, overspisning og komfortspisning
– Gode råd om kosttilskud, der øger din fedtforbrænding, og som kan købes i supermarkedet
– Medlemskab af den lukkede Facebook-gruppe Sivebæk Metoden
– Lydfiler med guidede mentaløvelser til Sivebæk Metoden
– Vægttabsskema så du kan undgå at tælle kalorier
– Løbende kropsanalyse ved alle sessioner

Du finder priserne på alle vores behandlinger her… 

Du kan læse om Carina, Michaela og Vivi, der begge har opnået virkelig gode resultater med Sivebæk Metoden – Hypnotisk Gastrisk Reduktion her…

Lovpligtig disclaimer
Hypnotisk Gastrisk Reduktion er et vægttabsskoncept, og resultatet/vægttabet kan variere meget fra person til person, grundet forskellige fysiologiske og kontekstuelle forhold.
Selvom de fleste oplever store vægttab ved brugen af Hypnotisk Gastrisk Reduktion, er der naturligvis ingen garanti for at det vil ske for alle. Det er vigtigt for Kolding Hypnoseklinik at pointere, at al information om vægttab og andre resultater på denne hjemmeside ikke kan betragtes som absolut og faktuel viden for den enkelte person.
Med venlig hilsen
Kolding Hypnoseklinik