Vi burde anvende parterapi som et præventivt værktøj til at holde samlivet sundt og holdbart. Lige som vi frekventerer fitnesscenteret for at holde vores fysik sund og holdbar.
”Bedre sent end aldrig” dur ikke, når det gælder parterapi. I mange tilfælde kommer parret for sent i parterapi. Ofte er det kun den ene part, der oprigtigt er interesseret i at få løst udfordringerne og komme videre som par. Ofte er linen allerede kørt for langt ud og lader sig ikke nemt spole ind igen.
Forelskelsesfasen
Forelskelse styres af hjernens og kroppens biokemi. Mængden af dopamin øges og dermed også mængden af endorfiner. Alt sammen hormoner der giver os et sug i maven og lysten til det andet menneske.
Det er almenkendt kendt, at en forelskelse er en momentan tilstand af mental ubalance, hvor rummeligheden er enorm hos begge parter. Der er ikke de ting, der ikke kan accepteres ved den anden. Hos ham de store højtalere, toiletbrættet der efterlades opslået eller øl-skiltene på væggen i stuen. Hos hende de blomstrede sofapuder og nipsgenstandene. Kærlighed gør blind og alt bæres af rusen af signalstoffer.
En forelskelse kan vare fra et par måneder op til et år. Kortere tid når vi er helt unge og længst, når vi er ældre.
Det er sjældent at par opsøger en parterapeut i forelskelsesfasen, da et forhold normalt kun etableres og overlever, såfremt begge parter er ramt af forelskelsen.
Kærlighedsfasen
Har forholdet overlevet forelskelsesfasen glider det langsomt over i kærlighedsfasen. Her er det primært signalstoffet oxytocin, der spiller den store rolle. Dette kaldes også kærlighedshormonet.
Parforholdet bliver mere intenst og biologien i vores hjerner og kroppe understøtter behovet for enten at beskytte den anden part (den maskuline rolle), eller for at skabe en rede at udvikle en familie i (den feminine rolle). Det er i denne fase, at de fleste flytter sammen, bliver gift og får børn.
Dette skift fra ”os” til ”vi” kan i sig selv kaste nogle konflikter af sig. Kommer der børn i forholdet kan manden føle sig fortrængt fra positionen som førstevalget. Kvinden kan føle, at hus og børn hænger på hende. Sexlivet kan blive ramt og dette mærkes primært af den af parterne, der har det største behov. Manden vil gerne have mere sex og kvinden vil gerne have nærhed og ømhed.
Vi er ikke alle ens, og vores behov for kærlighed kan dækkes på flere forskellige måder. Den mest populære måde at beskrive de forskellige behov er via ”De fem kærlighedssprog”:
- Anerkendende ord – opmuntring, ros.
- Tid til hinanden – opmærksomhed.
- Fysisk berøring – intimitet, sex.
- Hjælpsomhed – tjenester.
- Generøsitet – gaver.
Som det ses, kan der nemt opstå misforståelser imellem parterne, såfremt den enkelte partners kærlighedssprog – læs: behov, ikke er afdækket og forsøgt dækket. Hvis manden tror, at mere sex (fysisk berøring) er løsningen, men kvindens behov primært er opmuntring og ros (anerkendende ord), så er der mulighed for, at en konflikt kan opstå.
Det er blevet mere almindeligt at par søger hjælp hos en parterapeut i kærlighedsfasen. Det er også i denne fase, at der er størst sandsynlighed for, at parterapien kan være en effektiv hjælp.
Leverpostejsfasen
Vi kender alle sammen ”hamsterhjulet” som en metafor for hverdagens trivialitet. Madpakker, børnehave, skole, arbejde, fritidsaktiviteter, legeaftaler, indkøb, madlavning, vasketøj, lektier, rengøring og mange andre opgaver i familien sætter kærligheden under pres.
Det er i denne fase, at de fleste giver op og går fra hinanden. De 24 timer som døgnet består af slår ikke længere til, og vi begynder at nedprioritere de behov, som vi qua de fem kærlighedssprog tidligere havde fokus på. Måske kommunikerer vi dårligere med hinanden. I stedet for at tale med hinanden, taler vi efter hinanden. Vi lytter ikke, vi mentaliserer ikke (reflekterer ikke og sætter os ikke i den andens sted) og vi glider mere og mere fra hinanden. I denne fase opstår der også flere tilfælde af utroskab end i de to andre faser.
Løsningen er parterapi
En talemåde lyder: ”Alle ildebrande kan slukkes med en kop vand, bare man kommer tidligt nok”. I relation til parforhold betyder det, at jo tidligere et par kommer i parterapi, desto større er chancen for, at parret forbliver sammen. Når vi arbejder med parterapi gør vi meget ud af at afdække historikken i parforholdet, og på den måde finde ud af årsagerne til parrets udfordringer.
Djævlen ligger i detaljen, som man siger. Ofte er det kommunikationen mellem parterne, der er udfordringen. Vi lægger os ikke på forhånd fast på hvilke metoder, der skal anvendes i terapien. Værktøjerne bliver sat i spil i forhold til det enkelte pars fortælling, mål og ønsker. I parterapi anvendes psykoterapeutiske værktøjer samt elementer fra coaching.
Samtidig med parterapien vil vi opfordre til, at den enkelte partner modtager individuel terapi. Dette giver den største mulighed for et effektivt resultat.